Skip to main content
కవిత్వం భాష కాదు — అది గాయం, ఆనందం, ఆశ్చర్యం వెలువడే ఒక నిశ్శబ్దపు పేలుడు.
These poems were written across fifteen years, three cities, and two hemispheres. Some were born in Hyderabad traffic. Some in Sydney winter. A few at 2am when language itself felt like a second skin I’d only half grown into.

1. రెండు గడ్డలు మధ్య

Written after my third year in Sydney, when I finally stopped comparing the two places and started living in both. ఒక దేశంలో పుట్టాను,
మరొక దేశంలో బతుకుతున్నాను.
రెండూ నాకు సొంతమే —
రెండూ కొంచెం పరాయివే.
తెలుగు మాటలు
నా నోటిలో ఉన్నాయి,
కానీ పిల్లలు అడిగినప్పుడు
కొన్ని మాటలు కనుగొనాల్సి వస్తోంది.
ఇంగ్లీషు నా పని భాష,
తెలుగు నా హృదయ భాష.
రెండూ కలిస్తే —
అది నేను.
Between two lands I was born in one, I live in another. Both mine — both slightly foreign.

2. అమ్మ చేతి అన్నం

For every immigrant who knows exactly what I mean by this. వేల కిలోమీటర్ల దూరంలో ఉన్నాను,
కానీ అమ్మ చేతి అన్నం వాసన
ఇప్పటికీ నన్ను వెతుక్కొస్తుంది —
ఏ రెస్టారెంట్లోనూ దొరకని వాసన.
కొత్త ఊళ్ళో ఇల్లు కట్టాను,
కానీ “ఇంటికి వెళ్తున్నాను” అని చెప్పినప్పుడు
మనసు ఒక్కసారి
రెండు చోట్లకు వెళ్ళిపోతుంది.
ఒకటి — నా apartment,
మరొకటి — నాన్న తలుపు.
Thousands of kilometres away, yet my mother’s cooking finds me — a scent no restaurant here can replicate.

3. కోడ్ రాసేటప్పుడు

On what it actually feels like to build things in your second language. కంప్యూటర్ ముందు కూర్చుంటాను,
ఇంగ్లీషులో ఆలోచిస్తాను,
తెలుగులో కలలు కంటాను,
కోడ్‌లో ప్రార్థిస్తాను.
ఒక function రాసినప్పుడు
ఒక సమస్య తీరుతుంది —
కానీ మనసులో ఒక చిన్న గుండె
తెలుగులో ఏదో అనాలని ఉంటుంది.
Build అయినప్పుడు
”పని అయింది” అని కాదు —
“నేను ఇక్కడ ఉన్నాను” అని అనిపిస్తుంది.
I think in English. I dream in Telugu. I pray in code. All three are home.

4. వర్షం

Hyderabad rains are a specific kind of grief when you’re not there to get wet in them. హైదరాబాద్ వర్షం
పక్కా వేళకు వస్తుంది —
ట్రాఫిక్ జాం,
పెద్ద చినుకులు,
రోడ్డు మీద పిల్లి కూనలు.
సిడ్నీ వర్షం
వేరే తీరుగా ఉంటుంది —
పొద్దుట్నే వచ్చి
సాయంత్రానికి ఆగిపోతుంది.
రెండు వర్షాలూ తడుపుతాయి,
కానీ హైదరాబాద్ వర్షం మాత్రం
బాల్యం వాసన వేస్తుంది.
Both cities’ rains drench you the same way. Only one smells like childhood.
కవిత్వం ఒక జీవన ప్రాజెక్ట్. కొత్త కవితలు మెల్లగా చేరుస్తూ ఉంటాను. నా గురించి మరింత →